Kompetence 2 – er du arkitekt og har du anvendt Danske Arks metode til ‘Bæredygtig projektering’, så fly mig en mail, for så kan det være at du vil fortælle andre arkitekter om dine erfaringer?

Kompetence 3 – er du arkitekt, og har du konkret arbejdet med byggeprojekter, hvor bæredygtighed i alle tre søjlers betydning er systematisk implementeret i et projekt, der er blevet bygget inden for de senest par år (helst i Københavns-området), så fly mig en mail, for så kan det være, at du vil vise projektet frem til andre arkitekter og fortælle om programmering og projektering deraf?

Kompetence 4 – Er du arkitekt og har du arbejdet med projekter, der er blevet bæredygtighedscertificeret inden for de seneste par år, gerne DGNB eller BREEAM, så fly mig en mail, for så kan det være, at du vil fortælle andre arkitekter om dine erfaringer hermed?

Jeg forventer ikke at du rummer alle fire kompetencer på en gang – men kontakt mig gerne så hurtigt som muligt, hvis du hitter på én eller flere af de nævnte kompetencer (der er honorar til dem, der ender med at blive en del af det projekt, som forespørgselen vedrører…)

mvh Vibeke Grupe Larsen

P.S. Hvis du har ideer til flotte internationale, bæredygtige, nye (inden for de seneste tre år) arkitekturprojekter, som du synes andre skal høre om, så hører jeg iøvrigt også gerne fra dig…..

Arkitema var repræsenteret på udstillingen ARCHITECTURE 2.0 på Utzon-centeret i 2009-10 med deres projekt til Energiakademiet på Samsø.

[September 2011] VGL bidrog til udsendelsen ‘Bæredygtigt Byggeri’, der blev sendt på DR P1 26.09.11, som en del af udsendelsesrækken ‘Klima og Miljø’ (hver mandag, kl. 14.03-14.45). VGL taler især om hvad bæredygtigt byggeri egentlig er, hvordan det defineres, og hvordan der ser ud for bæredygtigt byggeri.

Læs mere på www.vglcph.dk, hvorfra du kan linke til P1 og høre udsendelsen.

Øvrige medvirkende i udsendelsen er Rob Marsh fra SBi og Michael Christensen fra CCO, der taler om hhv. det historiske perspektiv for miljø, energi og bæredygtighed i dansk byggeri, hhv. eksemplificerer bæredygtigt byggeri med  konkrete eksempler, de to børneinstitutioner Tryllehytten i Solrød og Solhuset i Hørsholm, der begge er formgivet fra CCO, ud fra energihensyn og bæredygtighed.

Udsendelsen gav iøvrigt anledning til at ‘Licitationen – Byggeriets Dagblad’ bragte en artikel med særligt fokus på materialer 27.09.11. Download artiklen fra www.vglcph.dk.

Hvorom alting er: Materialedimensionen bliver næste indsatsområde i det bæredygtige byggeri – godt hjulpet på vej af de forskellige certificeringsordninger, som vinder frem, herunder den tyske DGNB, der er ved at blive udviklet i en dansk udgave.

Lige før sommeren sendte Danmark i dvale, udgav vi beta-versionen med BE10 – du kan downloade den herfra: http://www.apluse.dk/download.aspx. Udover at den nu kører med BE10 som kerne, er der også tilføjet visse andre funktionaliteter i forhold til den første beta – se mere her: http://www.apluse.dk/blog/2011/6/22/nyhed-be10.aspx

Til oktober kommer A+E:3D ver 1.0. Her prøver vi at få skovlen under de børnesygdomme, som der har været i beta’erne, og vi vil også have pudset grafik mm. meget mere af, i f.t. de mange og meget udbytterige brugerworkshops med arkitekter, som vi har haft igennem forløbet.

Samtidig er vi i gang med en proces, der skal udvide A+E:3D vokabulariet ganske væsentligt, idet du med A+E:3D ver 2.0 vil kunne arbejde med komplekse modeller. A+E:3D ver 2.0 kommer til foråret 2012.

Det er det vi arbejder på lige nu……

Se flere stemningsbilleder….

Viikii

Viiki er en ny forstad på jomfrueligt land, nordøst for Helsinki, der er påbegyndt i 2004. Planen er, at området skal huse 13000 mennesker og 6000 arbejdspladser i form af forskning og undervisning, tilknyttet bl.a. Helsinki Universitet med fokus på biovidenskab og bioteknologi.

Området optager 1100 HA, ud af hvilke de 300 HA vil blive bebygget. De resterende arealer vil være åbne landskabsrum med biologisk vandbehandling, kolonihaver mm, for at fastholde områdets grønne karakter.

Områdets program slår fast, at i stedet for at tilstræbe en ideal bæredygtig fremtid, tilstræber man en opnåelig bæredygtig fremtid, der har iboende mulighed for at videreudvikles bæredygtigt inden for rammerne af snart sagt enhver politisk struktur.

Landskabsplanlægning

Rekreative arealer

Beboelseskvarterer ligger direkte ud til store åbne og rekreative arealer. Arealerne dyrkes og vedligeholdes økologisk, med mange plantearter. Der er en særlig økologisk park for børn og unge, med såkaldte ’økokonstruktioner’.

Støjbarriere af stenblokke

Der er bygget en støjbarriere langs den nærtliggende motorvej, langs Viikkii’s økologiske område. Projektet er bygget på vinderprojektet i en studenterkonkurrence. Barrieren er bygget af overskuds-stenproduktion, der udgør 90% af massen. Væggen er ubrudt mod motorvejen og terrasseret mod landskabet.

Viikinoja Å

En omlagt grøft er konstrueret om til at fungere som en å gennem området. Heri opsamles regnvand samt balanceres I forhold til oversvømmelser. Herudover oprenses overfladevand, v.h.a. retention og beplantning.

Bygningsudformning

I Finland eksisterede der i midten af 90’erne et nationalt byggeprogram for bæredygtigt byggeri i Finland. På basis af dette program blev der i slutningen af 90’erne udviklet en del pilotprojekter, som har dannet fundament for Viikki projektet. Arkitektonisk kvalitet står højt på den finske dagsorden, og der var derfor en udpræget vilje til at implicere mange arkitektfirmaer, da det i Finland er holdningen, at arkitektbranchen skal spille en central rolle i bæredygtig udvikling. Derfor blev mange af byggeprojekterne sendt ud i åbne konkurrencer, som udløste megen nytænkning og innovation mellem arkitekter og byggeindustrien.

I Viikki har man indarbejdet mange miljømæssige foranstaltninger, som også kendes fra andre projekter af lignende karakter – som f.eks. effektiviseret offentlig transport, højt niveau af biodiversitet og sunde materialer. Det overordnede mål er en reduktion af miljøpåvirkningen på 30-50% sammenlignet med konventionel planlægning. Der kan på basis heraf sættes minimum mål inden for hver af de udpegede parametre, men projektudviklerne kan prioritere mellem forskellige kategorier. Den måde at opsætte fleksible mål på, har ført til en variation af løsninger med forskellige foci. F.eks. kan ét projekt have det nødvendige minimummål for vand – men kan kompensere ved at være mere ambitiøst for energi.

Eksperimenterende byggeri

Målet er at sikre sunde og flexible boliger med lang levetid. Byplanen er baseret på en form for fingerplan, hvor beboelse er grupperet langs stræder, med grønne kiler, der trænger ind imellem blokkene. Her har beboerne mulighed for at dyrke grøntsager og blomster, gøde med komposteret humus og vand med opsamlet regnsvand. Næsten alle bygninger har facader mod syd for at udnytte solvarme, og det er en blanding af højkt og lavt byggeri.

Økologiske bygningskriterier

Alt boligbyggeri er blevet projekteret til at overholde et sæt økologiske kriterier, udviklet for dette område – kriterierne giver mulighed for at evaluere byggerierne ud fra fem vinkler:

• Forurening
• Forbrug af naturlige ressourcer
• Sundhed
• Biodiversitet
• Fødeproduktion

Vurderinger baseret på analyser af projekter indikerer, at området forbruger næsten 50% mindre energi baseret på fossile brændsler, at det frigiver ca 40% mindre emissioner til atmosfæren, bruger 30% mindre drikkevand og producere 30% mindre affald end et boligområde af tilsvarende størrelse i Helsinki.

Finlands største solvarme anlæg findes I Viikki – næsten halvdelen af alt det vand, der anvendes i 400 boliger, er opvarmet v.h.a. solvarme. Solvarmeanlæggets størrelse er 1250 m2.

Energi

15% af al opvarmning kommer fra solenergi, og der er opnået rundt regnet 50% reduktion vedr. behovet for fossile brændsler og 30% reduktion vedr. vandforbrug. Det er ikke dermed de højeste reduktioner, der kan observeres i Viikki. Men alligevel er projektet forud for sin tid i bæredygtighedsdebatten, ved at sætte særligt fokus på design for fremtidigt genbrug og livscyklusvurdering. Der har også været fokus på at udvikle nye boligtyper, på planlægning for ældre og børn, samt blandede ejerformer – ejer- og lejerboliger og endda selvbyg.

Forventet energiforbrug: Området forbruger næsten 50% mindre energi baseret på fossile brændsler, der frigives ca 40% mindre emissioner til atmosfæren, den anvendes 30% mindre drikkevand og produceres 30% mindre affald end et boligområde af tilsvarende størrelse i Helsinki.

Alle entreprenører har været forpligtet til at føre logbog over implementering af pilotprojekternes resultater i projekterne.

Helsinkis byplanlægningskontor har været en central aktør i planlægningsprocessen. Efter færdiggørelse er Viikki blevet monitoreret, og evalueringerne er offentliggjort, m.h.p. at forbedre og udvikle mål for fremtidens byggeri.

Viikki området er et landskabeligt meget smukt område at bevæge sig igennem, og fingerplanen, med bebyggelse, der rækker ud i landskabet og grønne områder, der trænger ind i bebyggelserne, virker på dette sted ganske overbevisende og poetisk som overgangszone mellem by og land. I bebyggelserne er der flere fine projekter af arkitektonisk kvalitet, og rummene mellem husene er veldisponerede. Her er ikke så meget pjat – finnerne snakker ikke så meget – de gør det!

Hammarby Sjøstad

Hammarby Sjøstad er en ny bydel i det indre Stockholm, hvor der er fokus på vandet. Hammarby Sjøstad er blevet opført i et såkaldt brownfield område – et udtjent havne- og industriområde, der transformeres til en moderne og bæredygtig bydel med 8000 nye boliger, der skal huse 20.000 indbyggere. Det er meningen, at 30.000 mennesker skal leve og arbejde i området.

Bygningsudformning

Hammarby Sjöstad er planlagt bæredygtigt; der er særligt fokus på affaldssortering og genbrug, og området har egen vandforsyning og –afledning. Der er åbne grønne landskaber tæt på Hammarby Sjöstad, samtidig med at bydelen ligger tæt på indre by. Der er overordnet fokus på udbygning af offentlig transport til og fra området, bl.a. sporvogne og vandbusser lokalt, samt biogasdrevne færger på længere afstande, samt delebilsordninger, alt sammen med henblik på at minimere trafikbelastningen i området. Bydelen er velforsynet med gang- og cykelstier.

Energi

Overordnet er der formuleret krav om at bygninger i bydelen skal overholde en energiramme:

-        tilført energi skal begrænses til 60 kWh/m2 – heraf må elektricitet max udgøre 20 kWh/m2

-        den tilførte energi skal produceres fra spildvarme fra affaldsforbrænding eller vandafledning, eller fornyelige brændsler eller biogasprodukter.

Der er flere solvarme og solcelleanlæg i området. Endvidere udvikles der på brændselsceller og biogasforsyning.

Vandforbrug

Hammarby Sjöstad skal være dobbelt så god vedr. miljøpåvirkninger, som sammenlignet med konventionelle bebyggelser. Derfor er der udviklet et omfattende miljøprogram for satsningen, for at fremme dette fokus gennem byggeri og adfærd.

Vandforbruget reduceres med 50% I f.t. gængs praksis, og alt overfladevand behandles lokalt. Vandforurening skal herigennem reduceres til 50% af almindelige byområder. Vandrensning foregår lokalt. På rensningsværk adskilles det organiske materiale i form af slam fra vandet. Af slammet udledes biogas. Restproduktet kan anvndes som næringsrigt muld og gødning i jordbrug.

Varme fra vandrensningsprocesser genanvendes som fjernvarme i området. 600 lejligheder er i øvrigt baseret på egenproduktion af biogas v.h.a. afløbsvand.

Affald

Der samles sorteret affald ind med et mobil vacuum system. Der gøres endvidere meget for at orientere om reduktion af affaldsproduktion og sortering af affald m.h.p. bl.a. genanvendelse af materialer såvel som energi i området som sådan, og der er etableret et genbrugscenter i bydelen.

Materialer

Der er udviklet et overordnet system, som anvendes ved byggeri i ormådet, for byggelogistik omkring byggematerialetransport og –opbevaring. Der må kun i meget begrænset omfang anvendes kobber eller pvc, og der må ikke anvnedes materialer, der er listet som et af The Dirty Dozen eller på listen over farlige stoffer, som er etableret af det Svenske Kemikalie Inspektorat.

Hammarby Sjøstda er en overraskende charmerende bydel at besøge i Stockholm. Der er en overordnet

Bymæssig og homogen lokalplan for farver, højder, facadeflugter og tagformer, der skal sikre et modernistisk arkitektonisk udtryk – dette giver en relativt vellykket, om end lidt steril bymæssighed, som til gengæld opvejes af levende havnefronter af både bymæssig og landskabelig karakter, der er afgjort udgør den store attraktionsværdi

Solhuset, Breelte-trekanten, Hørsholm - tegnes af Christensen & Co.

Solhuset er en integreret daginstitution, der udføres som en energioptimeret, kompakt, trekantet bygning med lille overflade (og dermed begrænsede risici for kuldebroer), stort areal, lavt ressourceforbrug, højt dagslysniveau og integreret energiproduktion, placeret på en udfordrende – og trekantet – grund i f.t. adkomst, udsigt, naboforhold og terræn.

Temaer omkring bevidstgørelse af børn og opmærksomhed på jordens ressourceproblematikker har været centrale i disponeringen af forslaget, som f.eks.:

• solenergi
• dagslys
• selvforsyning
• at være en del af et økosystem (regnvand, materialer, lav miljøbelastning)

Bygningen bliver et afbalanceret CO2 neutralt projekt, der tager afsæt i en bevidst holdning til, at en bygningens iboende passive kvaliteter er det første væsentlige skridt i retning af målet, som forudsætninger for en passende anvendelse af ”isenkram” til at sikre energineutraliteten og/eller ligefrem generere energiproduktionen i det endelige projekt.

Solhuset opføres som tunge akkumulerende konstruktioner, der udjævner temperaturudsving og indgår i et hybrid system af naturlig og mekanisk ventilation. De fire facader mod øst/vest/syd/nord er højisolerede lette facader med lavt linietab og ensartet karakter af åbenhed hele vejen rundt. Glaspartier udføres som to-lagsparter mod sydøst og sydvest, og tre-lagsruder mod nord.

Den femte facade er en foldet tagkonstruktion, der tjener flere formål:

• den lukker lys ind
• der er integreret energiproduktion (solvarme + solceller)
• tagene er grønne, hvilket bidrager til isoleringsværdi og regnvandsopsamling, samt mikroklima og biosfære.

Den asymmetriske form, som opstår af det foldede tags møde med facaderne medvirker til, både at holde skalaforhold, der kommer såvel ned i børnehøjde som ud i det ydre rum, som til at give dette hus en særlig karakter – samtidig med at det er i familie og har skalafællesskab med de omkringliggende parcelhuse.

Facader udføres i superwood, og pangfarver anvendes i lysninger og indvendige overflader, som markerer sig udadtil ved at antyde en mødekommende og munter tone, der understreger intentionen om god kontakt mellem ude og inde. De forskellige facader bidrager til oplevelsen af et let og muntert hus, der tager god imod og favner børn.

-        ved at reducere behovet for mekanisk ventilation og køling med afsæt i udnyttelse af bygningsanlæggets passive egenskaber

-        ved at sikre høj udnyttelse af luftkvalitet og lysforhold

-        egenproduktion af energi via solceller, urbane vindmøller og udnyttelse af returvarme fra Varmeværket.

Intentionen er, at disse strategier skal medvirke til nyskabende arkitektoniske løsninger. Huset skal danne rammen om udveksling og synergi mellem kultur og idræt, mellem forskellige kunstarter og mellem det organiserede og det ikke-organiserede fritidsliv. Huset har en særlig forpligtelse hvad angår social bæredygtighed, til at skabe et ungdomskulturelt miljø.

Renovering og ombygning af den eksisterende kulmølle og kranhal tager naturligt udgangspunkt i eksisterende bygningsgeometri, konstruktioner og omgivelser. Med bygningens spredte geometri og massive konstruktioner og den fremtidige brug som teater, idræts- og kulturhus udgør reducering af energiforbruget en væsentlig udfordring.

Bygningsreglementets krav til energiforbrug i forbindelse med ombygning fordrer enten efterisolering af konstruktioner og opgradering af væsentlige installationer, såfremt dette er rentabelt og byggeteknisk muligt, eller at der udføres energirammeberegning for bruttoenergiforbrug til opvarmning, varmt brugsvand, klimastyring og belysning.

Energirammeberegning vil angive lavest muligt energiforbrug og samtidig udgøre et overordnet optimeringsværktøj i forbindelse med bearbejdningen af bygningens arkitektoniske, byggeinstallationstekniske elementer. Fra det tidligste design er der udført løbende energianalyser af forskellige virkemidler og løsninger. Projektet er gennemført med integreret energidesign med løbende interaktion mellem bygherre, arkitekt og ingeniørdiscipliner for løbende optimering af energi- og indeklimaforhold.

Byggeriet er optimeret med henblik på reducering af varmetab gennem klimaskærm og vinduer, gratisvarmetilskud fra solindfald, reducering af overtemperatur, optimering af dagslysforhold og reduktion af energiforbrug til klimastyring og belysning.

Kulmøllen, by night (DRZ)

Energibehovet til opvarmning er reduceret ved at sammenbygge kranhallen og kulmøllen, foretage en effektiv udvendig efterisolering af byggeriet og anvende højisolerende 3 lags energiruder i cafeområdet. Tilsvarende er energiforbruget til opvarmning og køling reduceret ved at indarbejde en bufferzone i forbindelse med cafemiljøet og anvende energieffektiv, mekanisk ventilation med varmegenvinding af kontorområder og kranhal. I foyeren er implementeret naturlig ventilation, hvorved overtemperatur kan bortventileres effektivt uden unødigt energiforbrug til ventilatorer.

Endvidere er der i byggeriet fokus på etablering af gode dagslysforhold og effektivt kunstbelysningsanlæg.

Endelig opvarmes bygningen med returvarme fra nærmeste nabo, Albertslund Varmeværk. Hermed opnås yderligere afkøling af fjernvarmevandet, hvorved fjernvarmeværkets og fjernvarmenettets effektivitet øges, og energiforbruget til produktion af fjernvarme reduceres. (Teksten er forfattet af DRZ).

Cebra Arkitekter er arkitekt på dette projekt. Strukturen til beachvolleyanlægget er en videreudvikling af et vellykket lethal-koncept, som Cebra har gennemført i forbindelse med etablering af idrætsfaciliteter i andre sammenhænge. Beachvolley-projektet er decideret formet efter de optimale vilkår for såvel udøvelse af idrætten som driftsforhold.

Beachvolley forudsætter stor rumlighed, og miljøet skal være så beach-like som muligt – i denne situation tænkes behov for stor rumhøjde, masser af dagslys og blødt underlag, som man kan falde på, tæt sammen med et fokus på energioptimering:

- konstruktionen er en meget enkel stålkonstruktion med sidevægge i en 45 graders vinkel i f.t. terræn, som kan åbne foroven og forneden. Den sydvendte tagflade udføres i primært semitransparent polycarbonat og den nordvendte i en built-up-facadeplade

-  underlaget er sand som på stranden

-  solafskærmning på strategiske steder opnås v.h.a. solfangere og solceller

-  anlægget planlægges med en levetid på 5 år på denne beliggenhed – herefter skal det kunne demonteres og opføres et andet sted.

Energimæssigt opnås:

- konstruktionen kan naturligt ventileres på dage med stor lys- og solindstråling, hvilket betyder, at der ikke skal anvendes energi til køling. Imellem spærfagene kan der integreres solgardiner, der vil føre overvarme op til ventilation i kip.

- underlaget kan anvendes som varmelager for det jordvarmeanlæg, som skal etableres, hvilket betyder, at det kan opsuge og holde på overskudsvarme p.g.a. solindstråling i relativt lang tid, således at anlægget ikke skal opvarmes unødvendigt i den kolde sæson – og at det i øvrigt ikke er koldt at falde på for spillerne – en ganske væsentlig faktor spillernes (minimale) påklædning taget i betragtning…

- solfangere og solceller kan vinkles optimalt i f.t. størst mulig produktion, og der kan produceres varmt brugsvand og el, der i kombination med en lagerfunktion kan levere strøm til den belysning, som vil være nødvendig en stor del af vintersæsonen.

- Den indbyggede genanvendelighed reducerer et fremtidigt ressourceforbrug i forbindelse med flytning af klubbens aktiviteter, når de ikke længere kan være I Ørestad.

Samtidig med at disse strategier forfølges i anlægget af beachvolley aktiviteten, viser det sig, at alle parametrene tilsammen i tilgift sikrer en konstruktion, der i sig selv er så stabil, at materialeforbrug til  konstruktionen som sådan kan optimeres og minimeres i meget vidt omfang.

AART har tegnet dette profil for SUPERWOOD

Grantræ er den rigeste træressource i Norden. Det er et godt byggemateriale til beklædninger, fordi det fra naturen har en lukket cellestruktur, der i et vist omfang virker vandafvisende. Desuden bevarer grantræ sin oprindelige og naturlige form godt, sammenlignet med for eksempel lærk. Bemærk at træet også efter superimprægneringen er et levende materiale, der arbejder naturligt i forhold til eksempelvis revnedannelse og krumning.

Når grantræet er blevet superimprægneret er det blevet til SUPERWOOD. Som det eneste grantræ på markedet er brædderne imprægneret helt ind i kernen. Derfor er SUPERWOOD specielt egnet til at modstå vejr og vind i Danmark.

Imprægneringsmidlet består af tre organiske fungicider (svampedræbende midler), der er godkendt af Miljøstyrelsen og EU. Imprægneringsmidlet opløses af kuldioxiden, der transporterer dem helt ind i kernen af træet. De træbeskyttende midler bliver inde i træet, når kuldioxiden ledes ud og genanvendes.

Når træet har været igennem superimprægneringen, har det stadig samme fugtprocent og de samme naturlige egenskaber som før behandlingen. Det vil sige, at træet stadig har sin naturlige farve, det er tørt og formstabilt, og det arbejder naturligt i forhold til revnedannelse og lignenede.